Hej jeg hedder Kenneth og ejer Kjøllers Køreskole.

Jeg bor i Svendborg, sammen med min kone og tre børn.

Jeg er uddannet Kørelærer fra Dansk Kørelærer uddannelse i Odense.

Jeg er oprindelig uddannet Konditor, men har også beskæftiget mig med andre erhverv som bla. Pædagogmedhjælper og de seneste 10 år, som Togfører ved DSB.

I 2008 tog jeg sammen med min familie en stor beslutning. Vi rejste til Australien, hvor vi købte en 4-hjulstrækker og der kørte vi ca. 25.000km tværs over kontinentet og tilbage igen.

Da jeg kom hjem og havde dansk jord under fødderne, fik jeg lysten til at forfølge en gammel drøm om at blive Kørelærer.

I Kjøllers Køreskole undervises der ved at vi på en tavle, ser en masse billeder af de forskellige situationer vi kan komme ud for i trafikken. Det billede materiale jeg bruger, vil så vidt det er muligt være lokalt, her fra Svendborg. Der suppleres med opgaver og korte film.

Det vil som regel være grænseoverskridende og med en vis portion nervøsitet når du første gang skal ud at køre i en bil på offentlig vej. Det er derfor vigtigt at du kan være tryg ved din Kørelærer. Når du vælger mig som din Kørelærer, kan du være sikker på at der uanset situationen, altid vil være en rolig og rar tone i bilen.

Der er meget der skal læres før du kan kalde dig en sikker bilist og gå op til den endelige praktiske prøve. Jeg tilstræber at du som elev, vil opnå så stor viden og sikkerhed, om og i trafikken, at du kan gå til prøve med ro i maven og bestå første gang.

Jeg kører i en spritny Golf 7 R line 2.0 Diesel med 150 HK. Det er en meget sikker bil.  En bil som er nem og overskuelig at køre i og så er den bare fed.

Du vil inden længe kunne se billeder af bilen her på siden.

Jeg glæder mig til at se dig som elev her i Kjøllers Køreskole.